Startside
Op

Snydt og bedraget ?
Er Danmark en velfærdstat - Svaret ville fra mange umiddelbart være Ja.

Men der er eksempler på at man kan stille spørgsmål ved dette.

F.eks.

Sundhedsområdet

Frit sygehusvalg I Det sker i mange tilfælde at folk, som er behandlet på en af landets hjertecentre får komplikationer og derfor har brug for ekstra kontrol.

Hvis det sker ved personen tager til hjertecenteret, får hjemme-amtet en regning fra hjertecenteret. Derfor har mange amter ansat egne hjertelæger, som tilsyneladende har det som deres eneste funktion at lægge filtre ind mellem patient og hjertecenter, således at sagerne forsinkes.

Jeg har stødt på sager, hvor efterkontrol på hjertecenteret har påvist problemer, som efterfølgende er blevet bagatelliseret og modsagt af amtets "ekspert". En ekspert, som ofte ikke har foretaget en egentlig undersøgelse, men som har draget sin konklusion ud fra hjertecenterets journal.

Skadestuer Der klages landet over at folk anvender skadestuer i stedet for lægevagten og deres egen læge. Men ingen tænker over at det egentlig er mystisk at der er to systemer.

Folk, som har den mindste smule omtanke for deres eget som deres kæres helbred, vælger skadestuen. Det er der en begrundelse for: Sygepleje er et håndværk. Der kan ske fejl ved håndværksopgaver. Når man behandles på skadestuen, så dækker patientforsikringen. Det gør den ikke hos egen læge eller hos lægevagten.

Myndighederne ved det godt. De kunne vælge at lade patientforsikringen dække skader hos lægerne for at fjerne presset på skadestuerne. De kunne lægge funktionerne sammen, når dette var sket, så overkapacitet hos den ene, kan udnyttes til forkortelse af ventetider generelt.

Tandlægebesøg Hvorfor regnes tandlægebesøg som en luksusgode for de få. I udlandet fremhæver man altid at vi for vores høje skatter har fri adgang til behandling for sygdomme.

Det er imidlertid påvist, at ubehandlede sygdom i tænderne kan påvirke kredsløbet. Ved at sidestille tandlægebesøg med kosmetiske behandlinger udsætter staten sig for en risiko for udgifter for følgesygdomme og sygedagpenge for folk, som ikke har råd til behandling og derfor må blive hjemme, når smerterne er størst.

I Danmark forholder det sig sådan, at man faktisk kan aflæse folks sociale status ved at se på deres tænder. I Ølstykke udtaler myndighederne sågar at den almene sundhedstilstand for børnene under den kommunale tandpleje er bedre end landsgennemsnittet på grund af at der ikke er socialt boligbyggeri i kommunen. (Ugeavisen 2003 uge 21).

Ældrepleje I I landdistrikterne hvor amt og kommune er adskilt, er nogle amter begyndt på at sende regninger til kommunen, når ældre har ligget færdigbehandlet på sygehuse. Disse ældre skulle ideelt være sendt på plejehjem, men mangel på disse vanskeliggør dette.

I Næstved havde man i de tidlige 90'ere store problemer med regninger fra Storstrøms amt. Derfor oprettede man venterum i tilknytning til nogle af plejehjemmene, hvor de ældre kunne vente i deres seng 8-personers stuer indtil plejehjemspladser blev ledige.

Det siger sig selv at aktivering og genoptræning lå på et minimum og derfor blev antallet af ældre som overstod ventetiden også reduceret, hvilket reducerede behovet for plejehjemspladser i sidste ende.

Ældrepleje II I Københavns kommune kunne en færdigbehandlet pensionist, som skulle på plejehjem eller i ældrebolig i 1999 vente op til 5 måneder færdigbehandlet på hospitalet. En større sygdomsbølge (influenza) reducerede ventetiden til 3 måneder og derfor har man i den senere tid reduceret antallet af plejehjem og konverteret dem til ungdomsboliger. (Bystævneparken)

Uddannelse

Højere uddannelser I Har alle adgang lige en højere  uddannelse? Ikke hvis de samtidig skal have tag over hovedet og har brug for at indtage føde.

Uddannelsesinstitutionerne er placeret ved de større byer, hvor billige boliger er en mangelvare. Adgangsbetingelserne til de højere uddannelser er i lige så stor grad dikteret af adgang til bolig, som karakterer.

Endvidere har socialforskningsinstituttet flere gang dokumenteret gennem undersøgelser, at uddannelse også er dikteret af den sociale arv.

Har man forældre, som har en lang uddannelse har disse indset nødvendigheden enten ved at bosætte sig i nærheden af uddannelsesinstitutionen eller købe deres afkom bolig ved disse.

Højere uddannelser II I de senere år har en række fattige lande opdaget at de ikke selv behøver at uddanne personale til deres sundhedssektor, da de kan få den billig i Danmark ved at eksportere deres studerende til Danmark under uddannelsen, hvorefter at de kan tage dem hjem ganske gratis for deres statskasse. Der er tale om lande, som vi ikke traditionelt betragter som fattige, men praksis har vist at de har haft en forbløffende evne til at agere som udviklingslande på dette område.

Resultatet er at vi ikke selv får nok personale til at kunne bemande vores uddannelsessektor. Mange steder i landets yderområder findes der ikke længere praktiserende læger og de som findes bliver ikke erstattet af yngre kollegaer.

Et simpelt lægebesøg kan hurtigt udvikle sig til at blive en ferie som familie i byerne, som skal koordineres med familie og arbejde.

Studie finansiering Her i august 2003 har man netop debatteret problemet med studielån, som aldrig kan nå at blive afdraget uanset om personerne, der har optaget dem vedbliver med at afdrage dem når de modtager folkepension.

Folketinget har afvist at gribe ind med den begrundelse, at folk må have haft den fornødne rådgivning, da lånet blev optaget og låntagning i øvrigt er en privatsag.

Men hvorfor er gælden blevet så stor at den aldrig vil kunne afdrages i løbet af et normalt arbejdsliv på ca. 40 år. Jo, godt nok var lånene statsgaranterede dvs. at långiverne ikke havde nogen reelt risiko, men reelt blev de tilbudt til en rente, som ses hos kontokortselskaber i supermarkeder. Dvs. som om at låntagerne kun regnede med at få en meget lille del af gælden hjem.

Resultatet af et studielån er en gæld, som man aldrig vil kunne komme ud af.

Moralen er dermed: Forsøger du at bryde den sociale arv ved at tage en langvarende uddannelse uden at du har en familiemæssig historisk baggrund herfor, så straffes du økonomisk.

Folkeskolen Folkeskolen er normalt kendetegnet ved at være folkets skole. Dvs. at skolen skal være laveste fællesnævner for at kunne rumme alsidigheden i befolkningen.

Problemet er at politikerne har ambitioner som om de drev en eliteskole. Hvis de så på deres egen generation, vil en to-cifret procentdel ikke kunne læse en avis og forstå indhold upåagtet at de nok kan alfabetet.

Dette skyldes ikke mangel på intelligens, men mennesker har forskellige boglige evner og vil kræve en særlig indsats under indlæringen. Man har privat skoler, hvis et barn savner stimulation, som ikke kan leveres via folkeskolens pensum.

Hvorfor så indføre diverse fremmedsprog på et meget tidligt tidspunkt, hvor man allerede i dag oplever problemer med det primære sprog her i landet - nemlig dansk?

Endvidere lægger man for meget vægt på gruppe arbejde i folkeskolen. Jeg kan se at der allerede nu er problemer med at rekruttere folk, som kan arbejde alene og selvstændig. Et job som sælger er nærmest umulig af besætte. Folk i 20'erne kan kun fungere i teams, hvor de kan undgå at blive målt resultatmæssigt personlig.

Arbejdsmarkedet

En historie om fri konkurrence Carsten Overgaard har arbejdet med IT siden 1986. Fra 1986 til 1990 skete det på frie markedsmæssige vilkår.

Men siden 1990 hvor producenterne indførte produktafhængige autorisationer skete det til kunstigt høje markedspriser, hvilket han undskylder for på sin side.

Hvor meget har han og ligesindede så snydt dansk erhvervsliv for?

Jo, tager vi udgangspunkt i timeprisen på 250 kr. i 1990 og fremskriver prisen med inflation på 5% pr. år, så får vi en timepris på 475 kr. Timeprisen i dag er ca. 1.000 kr. Ca. 50% af hver time, som faktureres må derfor betragtes som ren indtjening på grund af at markedet er beskyttet.

Hvornår er et marked ikke frit. Jo EU har taget udgangspunkt i forhold i USA, når de sætter de økonomiske grænser for fusionskontrol, men de glemmer at Europa er mere komplekst sat sammen sprogmæssigt og derfor bør have en større grad af beskyttelse.

Det grå guld Det grå guld er en myte. Der er tale om en misforståelse, som staten selv går foran i bestræbelserne for at aflive. De fyrer også de ældste først.

I stedet for at gennemføre deres arbejdsliv på en værdig måde fra de er 40 og færdige med deres karriere til de kan gå på efterløn, bliver de kastet ud i uværdige aktiveringsforsøg, selv om det står soleklart at ingen efterspørger deres kvalifikationer.

Alt imens at folketinget taler for helt at afskaffe efterlønnen efter at de udvandede den for et par år tilbage, har de selv sikret sig fuld pension fra de er 60 år. Sikken en signalværdi at sende. For samfundet gør det ikke nogen forskel om 179 mennesker hvis kvalifikationer kan betvivles, går på pension 5 år tidligere end de øvrige borgere, men det skaber altid lede og afstandtagen til selve folkestyret, når folkets tjenere rager til sig helt uden mådehold.

Manglende kvalifikationer til erhvervet herhjemme I For år tilbage indførte man en "green-card" ordning for at skaffe kvalificeret arbejdskraft til landet.

Der skulle være tale om eksperter, som vi ikke selv kunne uddanne herhjemme. Efter at der nu er kommet statistik på bordet viser det sig at disse eksperter ofte tjener 15-20.000 om måneden.

Det er et lønniveau, som kendes fra almindeligt kontorpersonale.

Hvilke eksperter er der tale om, som vi ikke selv kan uddanne?

Manglende kvalifikationer til erhvervet herhjemme II Den forrige regering fik en anmodning fra IT-branchen, som bad om at få uddannet flere til dette erhverv.

Regeringen svarede på anmodningen ved at forøge antallet af datamatikere, hvilket branchen ikke protesterede imod.

Da disse datamatikere nu er blevet færdige og klar til at gå ud på arbejdsmarkedet, så hævdes der bredt fra samme branche, at de uddannede folk er underkvalificerede og ikke engang kan bruges til de mest simple rutiner.

I lyset af et alternativ, som kunne bestå i at de nyuddannede personer kunne gå resten af deres dage på offentlige ydelser, blev der fornuftigt åbnet mulighed for at de uddannede kunne komme videre i uddannelsessystemet.

Men hvad skete der? Blev den daværende regering narret? Havde den så lidt føling med det danske erhvervsliv, at den gik i en fælde? Var der tale om et trick fra branchens side, så man i større udstrækning kunne have åbnet for import af billig udenlandsk arbejdskraft?