Startside
Op

Parkering
Normalt skulle man mene, at når en forretning stiller parkeringsplads til rådighed for kunderne, så er det ud fra en forventning om at kunderne vil belønne dette gode ved at foretrække netop denne butik.

Men undersøgelser foretaget af DR har påvist at det er en forventning om merindtjening på parkeringspladserne, som er drivkraften bag i det hele taget at have en parkeringsplads ved den enkelte butik.

TV-stationen ringede ind og lod som om de rådede over nogle parkeringspladser. Hurtigt kom samtalen ind på hvor stor en andel af parkeringsafgiften ejeren af parkeringspladsen kunne få retur fra parkeringsselskabet. Indslaget kan findes her.

De forskellige ejere argumenterer for at de vil skabe mobilitet på deres pladser ved at stresse kunderne hurtigere igennem indkøbene.

Argumentet er dårligt, når der selv inden indførelsen af parkeringskontrollen var masser fra frie pladser.

Desuden er der i teknisk forstand tale om en aftale om brug af pladsen, som stiller brugeren utrolig ringe i forhold til ejeren/forvalteren af pladsen.

Der mangler på tavlerne regler for:

a) Hvor lang tid, der skal gå mellem hvert besøg. En bruger fik bøde, fordi han købte ind samme sted to gange på samme dag.

b) Hvordan brugere af åbne biler skal forholde sig. De steder, hvor billetten skal efterlades synligt i bilen, bliver den jo stjålet.

c) Hvor mange skilte der må stå og hvor synlige de skal være. Adskillige steder er der forskellige regler for de enkelte båse. Nogle steder har forskellige firmaer ligefrem købt pladser og gør deres yderste for at overskilte konkurrenterne med total forvirring til følge.